Sider

mandag den 21. oktober 2013

Efterår

Nu er det snart weekend og den er tiltrængt! Jeg er ramt af efterårssløvsind, som min far vil sige. Jeg får kun lavet det jeg skal, hverken mere eller mindre. Og med en weekend i fødselsdagsfesters tegn, har jeg nok mentalt brug for en weekend mere på mandag. 

Jeg lover, at jeg får besvaret kommentarer og mails i morgen aften! 

En af fordelene ved at gå i skole nu er efterårsferien.
Jeg havde en fantastisk uge hjemme med hende den lille søde. Vi lavede ikke rigtig noget; gik ture, sad lidt for meget foran fjernsynet og spiste lidt for meget usundt. I fredags var vi i hundeskoven med vores hund Valde og min far, hans kone, min lillebror og deres to gravhunde, for derefter at spise frokost hjemme hos dem sammen med min farmor. 


Fordi monsterbarnet var hjemme, var der ikke plads til den helt store kreative udfoldelse - altså det fyldte/fylder hele spisebordet, men ikke på dén måde, høhø.
Lidt blev det til, så I får lige en opdatering på feriens kreative TO DO-liste
  • Sy jumpsuit til en lille, sød fyr - TJEK
  • Sy makeuppung til ovenstående fyrs mor - TJEK og jeg har endda syet en ekstra.
  • Færdiggøre og afsende et par bukser til en veninde - TJEK
  • Sy gardiner og flagranke til Lilys nye legehus.
  • Tage mål til en ny kjole til mig - TJEK og teststoffet er klippet.
  • Sy nye sofapuder - Nej, men det gør jeg nu!
  • Sy sengetæppe og flagranke til Lilys værelse.

1 kommentar: