Sider

fredag den 15. marts 2013

Farmors bryllup

Som vist her, havde jeg syet Lilys outfit til farmorens bryllup d. 4. marts . Det var en rigtig hyggelig dag og Lily var i sit es med al den opmærksomhed.
I får lige lidt billeder fra dagen:
Chaufføren til rådhuset
Lily og Faster havde savnet hinanden
Lily i Michael Miller kjolen og nye sko fra H&M
Lily låner lige fars mobil. Kjolen er lidt bred til min spinkle pige.

Og minimonstret har sneget sig op til brudeparret; Farmor og papfarfar

Lily, Far og Faster
Mig, Lily (som blev frygtelig sulten af al den kærlighed) og Fasters hår 
Lily i Heidi&Finn jakken derhjemme

torsdag den 14. marts 2013

DIY - betræk

På Lilys værelse manglede vi en blød hyggekrog, hvor vi kunne putte, men også tumle rundt. Så vi lokkede mormor i IKEA efter to børnemadrasser, og jeg gik i gang med at sy nogle lagener/betræk til madrasserne, som ikke bare var kedelig ensfarvede.
Det er ikke raketvidenskab og der er masser af DIY'er rundt omkring på nettet, men jeg synes, at der manglede en på dansk. Så den får I her:

Madrassen er en billig VYSSA fra IKEA, den er 120x60x5 cm, og stoffet er fra Rema 1000.

Klip et stykke stof på 160x100 cm. I hvert hjørne klipper du en firkant ud på 20x20 cm.
Jeg har klippet med en takket saks, så slipper du for at zigzagge eller overlocke rundt i kanten og stoffet trevler ikke.


Så samler du dit tidligere hjørne og syr det sammen ret mod ret. Gentag alle fire hjørner.
Fat dit strygejern og pres en ca. 1,5 cm kant mod vrangsiden. Det behøver ikke være så nøjagtigt.
Stik kanten fast, så du får en løbegang. Husk at lave et hul til elastikken.
Klip et stykke elastik på ca. 220 cm, min var 8 mm bred. Sæt en sikkerhedsnål i elastikken og før den igennem løbegangen. 
Sy enderne sammen på elastikken, med en zigzag-søm eller i hånden, når du kommer igennem. Sy evt. indgangshullet sammen. 
Og voila! Et fint betræk er klar til at blive lagt på madrassen.
Så kom madrassen ind på værelset.
 Og pludselig var der to, som hurtigt blev taget i brug.












fredag den 8. marts 2013

Lidt småsyslerier

Efter jeg knækkede jerseykoden, kriblede det i fingrene for at sy mere. Så jeg fandt en gammel t-shirt jeg ikke brugte længere, men ikke kunne nænne at smide ud pga. det fine stof. I et Ottobre blad fandt jeg et mønster på en undertrøje og ved hjælp af Laralils DIY blev min tidligere t-shirt til en sommerkjole til Lily. Der er plads til forbedringer mht. rib, men jeg synes stadig, den er ret fin.



Derudover har jeg syet et par fine shorts til Lily efter et købt mønster, men der er ikke rigtig plads til en blenumse, så jeg skal forlænge livet 5-6 cm. Stoffet er købt sidste år i Panduro og mønstret fandt jeg på etsy. Jeg synes det er ret fint med de lyserøde knapper til det mintgrønne stof.
(Modellen var ikke helt med på fotograferingen i går aftes)




onsdag den 6. marts 2013

Heidi&Finn hoodie

Jeg var så heldig at få lov til at teste Heidi&Finns forbedrede hættetrøje mønster, deres Urban Hoodie. Den kan købes her.
Lilys forårsjakke er jo også et Heidi&Finn mønster, så jeg glædede mig til at prøve at sy hættetrøjen. Jeg har kun syet meget lidt jersey før denne, så det endte med at jeg måtte ringe til forretningen, hvor min symaskine er købt, og spørge lidt ind til hvilken sømindstilling jeg skulle bruge. Og heldigvis knækkede jeg jerseykoden! Så nu kribler det i fingrene for at prøve igen.

Tilbage til hættetrøjen: jeg synes den er super lækker. Dejlig tyk og varm, så det er rigeligt med en kortærmet body indenunder. Det eneste der skal ændres næste gang jeg syr den er, at der skal rib i ærmerne, de er alt for vidde til Lilys tændstiksarme. Og så synes jeg der mangler et måleskema i deres vejledning. Men derudover er jeg ret vild med deres mønstre, og det er nok ikke de sidste jeg prøver derfra.

Lilys hoodie er syet i grå isoli fra Stof og stil og jersey fra Stof2000. Den er str. 2T og lidt stor i det, men ungen vokser jo.

Her får I lige et par billeder af hende den skønne



mandag den 4. marts 2013

Jakken

Tusind tak for alle kommentarerne til Lilys forårsjakke!
I er en del der gerne vil vide hvilket mønster jeg har brugt; det er købt på Etsy og er fra HeidiandFinn. I får lige et link.
Jeg er vild med deres mønstre, dog synes jeg, at det er svært at finde rundt i de amerikanske størrelser. Jakken er syet i en størrelse 3T og Lily er 78 cm høj og vejer ca. 10 kg.
Den er lidt lang, men så kan hun vokse i den. Og de lange ærmer er jo perfekte til at flashe lækkert foer.



søndag den 3. marts 2013

Sommertop

Efter samme kjolemønster, som Michael Miller-kjolen og Melonkjolen, har jeg lavet en sommertop til Lily, ved bare at afkorte mønstret.
Stoffet er lækkert, tyndt bomuld fra Rema 1000 og er blevet piftet lidt op med gul tittekant og gule syninger. Nu mangler jeg bare en gul knap.

lørdag den 2. marts 2013

Byt en lap - lap et tæppe


Efter at have byttet lapper med seks dejlige blogdamer, har jeg fået lappet mit tæppe.
Inden jeg viser det færdige resultat, kan I lige kigge forbi min byttemakkere:
SmallStar (som har gang i en lækker give away lige nu!)
Jeans finurligheder (som også kører en give away nu!)
200procent
newyearnewweight
Muslingens mor
Visse Vasse

Og nu til mit tæppe, som har givet blod på lappetanden:

30 farvestrålende lapper og en blød, gul bagside.