Jeg må erkende, at jeg er mere mor-blogger end krea-blogger. Så her får I lige en anbefaling;
"Sov igennem uden gråd - hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem" er skrevet af Elizabeth Pantley.
Jeg har indtil videre læst de (for mig) relevante kapitler og jeg har fået følelsen af, at der er lys for enden af tunellen.
Lily sover fint om natten, men hun sover i vores seng og kan kun falde i søvn med en babs i munden. Det gør det faktisk umuligt for faren og alle andre at putte hende.
Men nu har jeg lavet en putte-/GODNAT-plan, som gerne skal ende ud i at pigebarnet sover i sin egen seng og uden babsen.
Den ser nogenlunde sådan her ud, men udgangspunkt i bogen (derfor de sære punkt-navne):
• Start putteritual kl 19.30
- nattøj på
- læse 2 bøger
- slukke lyset
- synge godnatsang
- amme
- sove
• Pantleys nænsomme sov selv-plan
• Hjælp Lily med at falde i søvn af sig selv
• Flyt barnesengen
• Hjælp Lily med at falde i søvn igen i egen seng
• Lær Lily at falde i søvn igen når hun bliver passet
Måske tager det en måned, måske tager det tre. Men så længe vi gør fremskridt er det helt okay :)
Så stay tuned, fortsættelse følger snart med opdateringer!
Krydserfingre for at det lykkes :)
SvarSletTak :)
SletHeld og lykke - jeg har selv bogen, og der er ting man kan bruge fra den - men jeg vil også sige: gør det der føles rigtigt. Man kan godt høre forskel på om det er ulykkelig gråd - eller om det bare er utilfredshed. Og jeg går altid ind til Tristan hvis han virkelig er ked af det. Nogen gangen har de bare brug for mere tryghed, og så skal man give det (efter min mening).
SvarSletMen jeg vil også lige hilse at sige, at man ikke skal være nervøs for at putte dem ind på deres eget værelse - vi sov allesammen så meget bedre efter at Tristan kom ind på sit værelse. Han har sovet der siden han var ca 5 mdr. Og det var slet ikke noget problem.
Puha, helt ind på den anden side af væggen? :$
Sletdet er lidt for langt væk for hønemoren her endnu ;)