Sider

søndag den 12. maj 2013

Jeg krydser fingre

2011 var et godt år for os; bil, hus og barn. Hele pakken på ét år. Ret imponerende.
2012 var da også godt, hvordan kan det være andet med min familie og venner. Jeg fik endda ring på fingeren. Men året sluttede trist med en abort, der fik mig godt ned med nakken. 
Så 2013 måtte altså tage sig sammen. Men nej, året startede hvor det slap; min kærestes 16-årige fætter fik kræft, min veninde fik galdesten og jeg fik stress.


Men så kom foråret og solen og blomsterne og energien frem igen, efter hvad der føles som den længste vinter nogensinde. 
Og med fare for at jinxe det, så tror jeg faktisk i år bliver godt. Der kommer til at ske ting og sager. Gode ting og gode sager, som jeg forhåbentlig snart kan skrive mere om. 


Og så lige et par billeder af Morfar og Morbror, som skubbede/pedalede Lily rundt og rundt i haven, når hun skreg: "Mer', meeer'!"




1 kommentar:

  1. Jeg håber det bedste for jer - og jeg glæder mig til at høre om de gode ting og sager :-)
    Det er så sjovt med de små - mer mer mer. De skal nok sige hvad de vil have.
    Kh Line

    SvarSlet