Sider

lørdag den 31. marts 2012

Alenetid

I går nat overnattede Lily og jeg hos mormor, for ham faren skulle i byen. I formiddags fik jeg lidt tid for mig selv oppe i byen og fik købt nogle søde forårsdåser til Lilys grødmel og en knaggerække til hendes værelse.

Og i aftes var jeg ude og spise med en veninde mens Lily blev passet hos mormor (ham faren er i Forum og se Top gear live). For første gang i fem måneder følte jeg mig som mig før Lily. Det var lidt mærkeligt. Og da jeg kom hjem blev jeg mødt af et stort smil og glade baskende arme. Fra Lily altså :D <3

torsdag den 29. marts 2012

At være mor #3

.. Betyder at man godt må tude til traileren for Titanic i 3D.

onsdag den 28. marts 2012

Buksedragt

Så blev jeg endelig færdig med buksedragten fra Symagasinet. Den er str 1 år, og jeg har givet den trykknapper forneden så det er til at skifte bleen :)
Det er samme stof som sengeranden.
Kanin foran og ugle bagpå.

Update: jeg har lige set jeg har vendt trykknapperne så uglen er foran.
Måske jeg så skulle give kaninen en hale? Men hvor køber jeg fake kaninhaler?

tirsdag den 27. marts 2012

Shopping

I dag har jeg været i Næstved med Lily, Superfaren og min veninde. Vi var først i Søstrene Grene og Stof 2000, hvor jeg begge steder gik helt amok! Derefter var vi i Storcentret og til sidst spiste vi på Jensens bøfhus. Det var en dejlig dag at bruge penge, når nu SKAT for en gangs skyld var på min side.
Resten af dagen står på afslapning og sysleri.

mandag den 26. marts 2012

Lovemade

Jeg vil lige slå et slag for Lovemade, ikke fordi jeg skal, men fordi det er lækkert, naturligt, økologisk og Lily er indtil videre helt vild med det!
Jeg vil helst lave Lilys mad selv, men når det er uden tilsætningsstoffer og andet gejl, så er dovenskab helt legalt. Det er frossen mad til babyer, og i dag smagte Lily gulerod/pastinak mosen. Og jeg vil lade billederne tale for sig selv ;)

torsdag den 22. marts 2012

NOTD

Jeg er helt vild med Nude neglelakken fra elf, den har her fået to lag. Den har en super lækker konsistens og den tørrer hurtigt, men stadig ikke for hurtigt. Helt klart 12,95 kr værd!
Forhåbentlig får neglene lov at vokse når der er lak på :)

søndag den 18. marts 2012

Skibet er ladet med..

Eller nærmere pusletasken fra i går har fået hanke og er blevet fyldt, og der kan være 6 bleer, 1 pakke vådservietter, 1 stofble, 1 creme til rød numse og 1 sæt skiftetøj!
Jeg tror den vil have godt af en trykknap eller tre, men det bliver når jeg kommer forbi en stofbutik en dag.

lørdag den 17. marts 2012

Pusletaske

Vi købte en fin, brugt blå barnevogn da jeg var gravid, med en dertilhørende blå pusletaske. Jeg har gået og savnet en lyserød pusletaske, og har endelig fået syet en. Tasken er syet efter Laralils DIY (link kommer snart).
Jeg ville gerne have haft lyserød voksdug, men det havde jeg ikke, og pladevatten er skiftet ud med fleece.

Hvad synes I?

Mest kroppen

I dag fik jeg en pakke fra E.L.F. med lidt neglelak, øjenskygge, concealer og en læbedims. Jeg glæder mig til at prøve neglelakkerne, måske får I en NOTD :)

Derudover så går jeg med skridttæller for tiden. Vi er nogle stykker der konkurrerer lidt indbyrdes, og samtidig motiverer det mig til at få gået de anbefalede 10.000 skridt :)

torsdag den 15. marts 2012

Arbejd arbejd

I dag har vi fjernet kompostbunke og dueskur, og jeg legede lige handywoman med skruemaskine og alt muligt. Jeg glemte desværre et før-billede, men i kan få et efter. Så nu er vi et skridt nærmere ildernes voliere.

Derudover fik vi pludselig besøg af en fin golden retriver, som rendte rundt på vejen. Så Lily og jeg var lige henne og aflevere den smukke Tando. Dérfor er hundeskilte et must! :)

Og så lige et billede af de smukkeste lilla blomster fra haven, og selvfølgelig kan kameraet ikke opfange den mørke lilla farve. Øv!

tirsdag den 13. marts 2012

Inspiration

Jeg har opdaget en ny blog, jeg bare må følge. Den er så lys og farverig, og har de fineste billeder, som man kun kan blive glad af.
Bloggen er selvfølgelig denne her.



Sysleri

I går syede jeg den nemmeste og hurtigste Pippi-forklædekjole til Lily i str 1 år. Det var et dejligt overskueligt projekt, som der kan tilføjes en masse lækre detaljer til, fx tittekant, lommer, blonder. Jeg mangler et par knapper, og jeg tror der skal sidde en knap på hver side, så kjolen kan vendes.

Derudover har jeg syet et par bukser efter Onion mønster nr. 4022 (som jeg var så heldig at finde til 25 kr!)
Og så er det blevet til et tørklæde med hindbærfarvede pompom'er.

Skammel-skrammel

I lørdags, tror jeg det var, gik jeg forbi et lille loppemarked i nabolaget, som henter ragelse fra dødsboer, og jeg så to fine, men slidte skamler. På vej hen til dem tænker jeg "Lad hellere være, kæresten vil synes det er spild af penge. Og hvornår vil du sætte dem i stand?".
Men nu kan jeg bare ikke få dem ud af hovedet! Jeg håber de stadig er der på lørdag. De vil kunne bruges som ekstra-stole når vi har gæster.

Desuden har jeg fundet en fantastisk inspirerende blog med skønne farver i massevis, men den får et indlæg når jeg sidder ved computeren :)

fredag den 9. marts 2012

Savn

Jeg savner min symaskine. Så i dag vil jeg sy et tørklæde af mit nyindkøbte stof. Lige nu er det i vaskemaskinen, men når minimonstret sover til middag, så!
I går fandt jeg Onion buksemønstret nr. 4022 til 25 kr i min stofbutik, det skal jeg lege med i weekenden.

Mit nyeste stofkøb fra Rema1000

mandag den 5. marts 2012

Barnedåb #2

Vi var 30 mennesker i vores hus, og det gik faktisk helt fint med hjælp fra forældre. Det var bare en rigtig dejlig dag, og Lily fik en masse gode gaver.
Gaverne:
- Wheelybug
- tallerken, krus og bestik
- lamaze legetøj
- bøger
- brio trækdyr
- tøj
- kors og armbånd
- hæklet Hello Kitty
- gavekort til h&m, babysam, kære børn og city gavekort
- penge, check, Pondus konto
- sølv spare-mariehøne
- malet billede