Sider

Viser opslag med etiketten ilder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ilder. Vis alle opslag

onsdag den 2. oktober 2013

Et sidste farvel

Forrige fredag måtte vi sige farvel til vores elskede Tweety, den skønneste hund man kunne ønske sig. Hun var en mastiff-blanding og god som dagen var lang. Hun troede, at hun var en chihuahua og sov gerne i sengen når hun fik lov - ellers lå hun i sofaen når vi ikke så det, hun vidste godt, at hun ikke måtte. Aldrig har jeg mødt en hund med så stor personlighed.
Hun var syg og tabte sig meget, og pludselig blev det rigtig slemt. Så vi måtte med kort varsel tage den svære beslutning. Om morgenen tog vi hende med til stranden og fik gået en god tur og taget en sidste omgang billeder. Øv, hvor var det dumt og uretfærdigt. Her er så tomt uden den tykke pige, og der gik en uge før vores anden hund blev sig selv igen efter tabet. Jeg savner hende hver dag, men Lily og jeg går tit ud i haven og plukker blomster, som vi lægger på hendes grav.

Et par billeder fra den sidste strandtur.


I lørdags måtte vi så sige farvel til Charlie, vores pastelfarvede ilderfyr. Han var den sødeste, smukkeste og mest fjollede ilder jeg har mødt. Vi købte ham, da han var et år, for 100 kr. Det er de bedste 100 kr jeg nogensinde har givet ud. Han måtte akut aflives, da han åbenbart var mere syg end vi først troede. Jeg nåede at tage et par billeder inden dyrlægen kom - men det er tydeligt at se, at han ikke er rask. Buret er så tomt nu uden den store krammebamse. Han er også begravet i haven, så vi kan lægge blomster til ham.






Jeg synes min familie har været ude for meget modgang de sidste mange måneder, nu må det snart være tid til lidt medgang, ikk? Jeg krydser i hvert fald alt der krydses kan.


tirsdag den 4. september 2012

Travl weekend

I fredags fik jeg ordnet mine extensions og sat et par pink striber i. Det tog bare længere tid end forventet, så midt i det hele måtte jeg suse hjem efter Lily, fordi faren skulle i biografen. Jeg fik ordnet det sidste med en overtræt lille pige på skødet.

I lørdags var jeg til ilderudstilling med alle tre ilderdyr. Min veninde og jeg var desuden dommersekretærer, som egentlig bare er at sidde ved siden af dommerne og skrive det de siger under bedømmelserne. Men det gik rigtig godt; Sabby (mit djævlebarn) fik en 1. plads og Chester fik en 2. plads. Charlie som ofte har vundet tidligere fik ingenting. Men han han var oppe mod nogle super flotte pasteldrenge.
Lily og faren var forbi to gange i løbet af dagen og jeg må indrømme det var lidt hårdt at undvære hende. Desuden frygtede jeg aftenen - minimonstret vil kun puttes af mor og babserne. Men superfaren puttede hende i løbet af 10 min. Bum.

Søndag eftermiddag kørte min veninde og jeg til København for at høre Lady Gaga. Jeg var stadig helt høj af superfarens puttesucces og kunne virkelig nyde aftenen. Jeg fik også en sms i løbet af aftenen om hun igen var faldet i søvn på 10 min.
Min veninde og jeg havde en rigtig god aften; vifor vild, spiste sushi med anden veninde, for vild igen og fandt Parken. Vi missede dog The darkness, som varmede op.
Heldigvis Mother Monster skuffede os ikke, selvom hun efterfølgende fik dårlige anmeldelser. Det var så stort og flot et show, og jeg nåede at tude flere gange. Det var nok de bedste 550 kr jeg nogensinde har givet ud, og jeg skal helt sikkert se hende næste gang hun gæster Danmark.
Hun er så sød, menneskelig og oprigtigt glad for sine little monsters.

fredag den 4. maj 2012

Ilderparadis

Planen har altid været, at når vi fik hus og have skulle mine tre ildere have en voliere udenfor. Og efter vi fik Lily har den dårlige samvittighed virkelig naget, for ilderne kommer ikke ud som de plejer, det bliver i hvert fald et større projekt med baby, to hunde og tre ildere. Men endelig er volieren færdig, så mangler der bare flis i bunden, etager, huler, køjer og et toilet.
I får lige billede af projektet før, under og efter

søndag den 5. februar 2012

Ilderdyrene

Inden det kun går op i baby, så må I hellere se ilderne også. De fik en balje sne ind i dag (Sabby HADER vanter, så jeg gad ikke gå ud med dem).

Og ham den fede Charlie gik kold ;)

tirsdag den 26. juli 2011

Sysleri og fødselsdag

Chester og Sabby fylder 3 år i dag, så de har leget med bolde og rør i dagens anledning.
De to mørke fødselsdagsbørn og Charlie-man.

Sabby og Charlie putter.

Chester vil gerne op - NU!


Derudover har jeg fået syet lidt på nogle af mine mange projekter:
Puslepuden og betrækket jeg fik syet.

Puslepude med betræk.

Sengetøj til minimonstret.

Jeg fik syet elastik i de blå fleecebukser, og så fik jeg lige syet et par i bomuld.