Sider

onsdag den 24. juli 2013

Sommerblomster

Tre buketter på bordene sidste uge, lige til at blive glad af:


Strandtur

Sidste uge var Lily og jeg på stranden med min veninde. 
Vi syntes alle vandet var pisse koldt, men heldigvis kan man jo nøjes med at soppe, lege med sand og vandmænd, drikke saftevand og spise vandmelon. Og tage billeder med sin iphone. 




Miniferie

Lily og jeg er taget på miniferie hos min mor på Fyn. 



Vi spiser is, drikker iskaffe, ligger i hængekøjen, bliver solbrændte, nusser hunde, leger og har bare koblet helt af. 


Selv om natten holder vi ferie; Lily sover hos mig i sengen, hun nægter simpelthen at sove i rejsesengen Mormor har købt. Men det er hyggeligt og hun er tryg (så er det ligemeget, at jeg bliver sparket/skubbet/vækket). 


Jeg har godt nok symaskinen med og jeg har vist tømt både Stof 2000 og Stof og stil, men lysten til at sy er der ikke rigtig. 
Sådan er det tit når symaskinen har stået stille et stykke tid; Lily har haft ferie fra dagplejen og der er ikke nok timer i døgnet. På mandag starter hun igen og jeg har 14 dage inden skolestart til at færdiggøre en masse projekter. 


På min To do-liste står der fx:
- Male Lilys værelse
- Ombetrække lænestol
- Sy stofslanger
- Sy bukser, blouson og kjole til mig selv
- Sy kappe til vores fotografs fotoshoot
- Færdiggøre syprojekter i rodekassen
- Rydde op i havestuen/mit syrod (nogen har smidt en bombe derude er jeg ret sikker på)
- Ligge flere ting til salg på min Instagram salgsprofil: juliestuhr_shop




onsdag den 10. juli 2013

Japanske sybøger

Flere har spurgt hvad min japanske sybog hedder, problemet med et svar er, at jeg ikke kan japansk. 
Jeg smidt papiromslaget væk, men har taget et billede af bogen på etsy. Jeg fandt selv bogen ved at trawle etsy igennem ud fra et billed af omslaget. Sælgeren, som jeg købte den af, hedder JapanLovelyCrafts. 
Billede af omslag ovenfor, søg evt på etsy efter "Daily casual girls clothes" og "Japanese sewing book".

I går var posten forbi med to bøger mere, også købt på etsy. Sælgeren hedder Pomadour24.
Jeg glæder mig til lidt sytid, så nogle af mønstre e kan prøves af. 


tirsdag den 9. juli 2013

Tunika

Jeg syede jo en tunika fra min yndlings sybog, her kan I se den i aktion. Den er kjolelang til min lille pige, men vi er begge glade for den alligevel :)





onsdag den 3. juli 2013

Jeg eeeelsker udsalg

I må vente lidt med de fancy kamerabilleder, men her er lidt billeder fra min Instagram.
Stof 2000 har udsalg, og jeg var nødt til at købe lidt stof. Det har Stof og stil forresten også.
Sommersæt.
Mønster: japansk sybog.

Min veninde havde smidt sin nøglesnor væk, så jeg måtte lige lave en ny til hende.
Jeg skal selv have en magen til eller i den anden farvekombination med gule trekanter, ligesom skjorten ovenfor.

Tunika med 3/4 ærmer.
Mønster: igen den japanske sybog.