Sider

onsdag den 24. juli 2013

Miniferie

Lily og jeg er taget på miniferie hos min mor på Fyn. 



Vi spiser is, drikker iskaffe, ligger i hængekøjen, bliver solbrændte, nusser hunde, leger og har bare koblet helt af. 


Selv om natten holder vi ferie; Lily sover hos mig i sengen, hun nægter simpelthen at sove i rejsesengen Mormor har købt. Men det er hyggeligt og hun er tryg (så er det ligemeget, at jeg bliver sparket/skubbet/vækket). 


Jeg har godt nok symaskinen med og jeg har vist tømt både Stof 2000 og Stof og stil, men lysten til at sy er der ikke rigtig. 
Sådan er det tit når symaskinen har stået stille et stykke tid; Lily har haft ferie fra dagplejen og der er ikke nok timer i døgnet. På mandag starter hun igen og jeg har 14 dage inden skolestart til at færdiggøre en masse projekter. 


På min To do-liste står der fx:
- Male Lilys værelse
- Ombetrække lænestol
- Sy stofslanger
- Sy bukser, blouson og kjole til mig selv
- Sy kappe til vores fotografs fotoshoot
- Færdiggøre syprojekter i rodekassen
- Rydde op i havestuen/mit syrod (nogen har smidt en bombe derude er jeg ret sikker på)
- Ligge flere ting til salg på min Instagram salgsprofil: juliestuhr_shop




onsdag den 10. juli 2013

Japanske sybøger

Flere har spurgt hvad min japanske sybog hedder, problemet med et svar er, at jeg ikke kan japansk. 
Jeg smidt papiromslaget væk, men har taget et billede af bogen på etsy. Jeg fandt selv bogen ved at trawle etsy igennem ud fra et billed af omslaget. Sælgeren, som jeg købte den af, hedder JapanLovelyCrafts. 
Billede af omslag ovenfor, søg evt på etsy efter "Daily casual girls clothes" og "Japanese sewing book".

I går var posten forbi med to bøger mere, også købt på etsy. Sælgeren hedder Pomadour24.
Jeg glæder mig til lidt sytid, så nogle af mønstre e kan prøves af. 


tirsdag den 9. juli 2013

Tunika

Jeg syede jo en tunika fra min yndlings sybog, her kan I se den i aktion. Den er kjolelang til min lille pige, men vi er begge glade for den alligevel :)





onsdag den 3. juli 2013

Jeg eeeelsker udsalg

I må vente lidt med de fancy kamerabilleder, men her er lidt billeder fra min Instagram.
Stof 2000 har udsalg, og jeg var nødt til at købe lidt stof. Det har Stof og stil forresten også.
Sommersæt.
Mønster: japansk sybog.

Min veninde havde smidt sin nøglesnor væk, så jeg måtte lige lave en ny til hende.
Jeg skal selv have en magen til eller i den anden farvekombination med gule trekanter, ligesom skjorten ovenfor.

Tunika med 3/4 ærmer.
Mønster: igen den japanske sybog.

onsdag den 26. juni 2013

Kjole

Kjolen er nok mest kendt som Lines/Marapyttas Camille-kjole, men oprindeligt er kjolen vist fra Japan. Jeg har i hvert fald købt den fantastiske sybog, hvor mønstret er i.
Jeg mangler dog Lines kyndige vejledning til at give kjolen den lækre finish, som hun er kendt for.
Kjolen er syet i str 90, i noget meget levende satin/silke-agtigt stof. Den skal sys i mange flere varianter; næste gang i det fine hvide stof med flamingoer på fra Stoff og stil.
 Men uden videre snik-snak, ta-daaa!


Lyset er ikke rigtig med mig i dag, og jeg er ikke en ørn til redigering - endnu.

Her kan farven ses bedre.

fredag den 21. juni 2013

Stjerner

Jeg har set stjerner den sidste halve time, så bamsernes sengetøj matcher Lilys hyggekrog. 
Jeg håber hun bliver glad for det, når hun kommer hjem. Hun bliver altid sur på de store tæpper, når de ikke gør som hun vil, så forhåbentlig kan vi springe nogle hysteriske anfald over med sengetøj, der faktisk passer dukkevognen og -sengen.

Jeg har en ide om at male væggen dukkesengen står op af, 15 cm brede hvide og koralfarvede striber. Det er også op af den væg hendes egen seng skal stå, når hun en gang flytter derind. Hvad synes I? Og har I nogle fif til striber?





lørdag den 8. juni 2013

På vej til overfladen

I starten af maj stod jeg med to meget ønskede streger på en graviditetstest. I 5 uger fik jeg lov til at gå rundt i en blanding af lykke, bekymring, håb og ondt i ryggen. Så fik jeg meldingen, at der ikke vare hjerteblink. 
Nu to uger senere er jeg på vej op til overfladen igen, og jeg tror det vil være godt for mig, at begynde at blogge noget mere. 
Jeg har et fantastisk Nikon-kamera som har samlet støv alt for længe pga. Iphonen som altid er inde for rækkevidde, men nu er telefonen til reperation og det er vist meget sundt. Jeg har været meget afhængig af den, og der lå omkring 1400 billeder på den i okay kvalitet, men nu må det være tid for mit Nikon at blive vakt til live igen.
Jeg håber stadig, at der er et par stykker, som læser med :)